I den nordlige udkant af Aarhus bliver der i disse år opført en helt ny by, Nye. Som det første sted i Danmark er der etableret et centralt tostrenget vandsystem for en hel bydel med anvendelse af sekundavand til toiletskyl og tøjvask. Aarhus Vand står for løsningen.
Det grønne og bæredygtige udgør identiteten for den nye by Nye, der er opført lidt nord for Aarhus. Tanken har fra starten været, at de eksisterende normer og teknologi for bæredygtigt byggeri gerne måtte udfordres. Det præger også udnyttelsen af regnvand og skybrudssikringer. Alt regnvand og vand fra overflader som tage og veje bliver opsamlet i en af områdets søer, der samtidig fungerer som sikring ved ekstremregn. Efterfølgende bliver det i en central sekundavandsløsning renset i et renseværk, hvorefter det sendes i separate rør ud til boligerne, hvor det anvendes til tøjvask og toiletskyl. Rørsystemet til sekundavandet er lilla, så de ikke bliver forvekslet med de blå rør til drikkevand. Det er første gang, at en forsyning står for at levere regnvand og drænvand til brug i boliger i Danmark. Det har derfor også medført en del forberedelse og analyser, før løsningen blev endelig udformet.
Krav til sekundavandets kvalitet
For det første var det nødvendigt at definere, hvilke krav, der skulle stilles til kvaliteten af sekundavandet. Da vandet skulle kunne anvendes til tøjvask, var der fokus på at sikre, at der ikke var risiko for indhold af allergifremkaldende stoffer, da tøjet senere kommer i kontakt med huden. Aarhus Vand allierede sig med DTU Miljø for at vurdere, hvilke analyser, der var nødvendige.
"Vi undersøgte, hvilke krav sekundavandet skulle opfylde for at kunne anvendes til toiletskyl og tøjvask. Vi kiggede på både fysiske, kemiske og biologiske parametre i forbindelse med opsamling af regnvand og sammenholdt det med udenlandske erfaringer. På den baggrund opstillede vi en række kravværdier for vandets pH, temperatur, indhold af metaller m.m.", fortæller professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der stod bag analysen. Det opsamlede regnvand og drænvand skulle ikke renses til samme niveau som drikkevand, men skulle behandles før anvendelse, da vandet både er påvirket af de miljøfremmede stoffer, det møder på sin vej ned ad hustage, over veje med biltrafik og under ophold under forskellige vejrmæssige forhold i de søer, der opsamler vandet, indtil det skal anvendes.
Overordnet vurdering af bæredygtighed
En anden væsentlig opgave, som Aarhus Vand bad DTU Miljø om hjælp til, var at gennemføre en overordnet vurdering af at anvende sekundavand i den nye bydel.
"Det var væsentligt for os at være sikre på, at løsningen var miljømæssig fornuftig. Selvom det naturligvis vil spare på de knappegrundvandsressourcer at anvende regnvand, så ville vi være sikre på, at løsningen med en separat sekundavand forsyning ikke var uhensigtsmæssig for miljøet på andre punkter", siger Kristian Brunmark, der er projektleder i Aarhus Vand. DTU Miljø gennemførte derfor en livscyklusanalyse og en økonomisk effektberegning, en såkaldt eco-efficiency analyse af den løsning, der var tænkt for vandforsyningen i NYE. Analyserne blev gennemført på baggrund af de data, der var tilgængelige fra Aarhus Vand. De inkluderede en lang række forskellige parametre, der tog udgangspunkt i den separate løsning til rensning af sekundavandet, der skulle opbygges.
"Der er blandt andet inkluderet strømforbruget til at drive pumperne og skylle filtrene i renseværket, ligesom anvendelsen af kemikalier til vandrensning. De materialer, der skulle anvendes til opbygning af løsningen er vurderet, ligesom også forbruget af energi og rengøringsmidlerne hos de beboere i NYE, der skulle anvende sekundavandet. Det hele blev suppleret med et estimat af omkostningerne", fortæller ph.d.-studerende Maria Faragò, der har gennemført analyserne.
Brug af grundvand reduceres
Resultatet af de omfattende analyser gav ikke noget entydigt resultat, men på tre væsentlige områder er der ingen tvivl om, at løsningen med sekundavand var fornuftig bæredygtighedsmæssigt.
"For det første medfører løsningen, at der bliver sparet på grundvandet, der udgør en knap ressource. Besparelsen kan med sekundavandsløsningen være helt op til 40% af forbruget", siger Maria Faragò.
"Derudover er regnvand meget blødt, og det medfører en væsentlig besparelse hos beboerne i området, der får et mindre elektricitetsforbrug, ligesom de skal anvende færre rengøringsmidler til afkalkning af deres husholdningsmaskiner", siger Maria Faragò. Endelig viste de økonomiske beregninger, at det var langt billigere og mere bæredygtigt at anvende en PE plasttank til opbevaring af det rensede sekundavand på renseværket frem for at investere i en rustfri ståltank, som oftest anvendes. Det skyldes ikke mindst, at plast vejer væsentligt mindre end stål, og da stål er meget ressourcekrævende både at fremstille og transportere, gør det plastik til det bedste valg.
"Gennemgangen var meget værdifuld for os. Vi ville nødig introducere et to-strenget vandsystem i den nye bydel, hvis analysen havde peget på, at det ikke var fornuftigt i forhold til bæredygtighed. Særligt fordi det kun er den første etape af den nye bydel, som skal udbygges yderligere i de kommende år. Der vil erfaringerne med sekundavandforsyningen i den første etape naturligvis spille ind", siger Kristian Brunmark.